det burde ik være sådan her..

Jeg føler mig til side sat. Jeg føler mig svigtet. Jeg føler mig glemt. Hvorfor er det sådan her? Hvordan endte det sådan her? Hvor blev alle de gode tider af? Hvad med alle løfterne vi gav hinanden? Jeg havde aldrig troet det skulle ende sådan her. Jeg savner de gode gamle dage med os to. Hvor vi kunne lave alt sammen. Allerede en uge efter vi havde lært hinanden at kende, blev vi bedstevenner. Det var måske lidt hurtigt, men jeg kunne virkelig fortælle dig alt, og jeg kunne være mig selv med dig. Og jeg er glad for jeg tog den beslutning for snart et år siden, for det blev kun bedre med tiden. Vores venskab blev stærkere og tættere. Jeg har grint med dig, og grædt med dig. Jeg har skældt dig ud og været sur på dig, men jeg har altid elsket dig uanset hvad. Jeg har gjort så meget for dig, og selvom jeg nogle gange blev lidt mobset gik det hurtigt over igen. Vi var aldrig rigtig uvenner, og der gik højst et par dage før vi snakkede sammen igen. Vi har nogle gode minder sammen, og der er et jeg altid vil huske meget bedre end alle de andre. Til Michelles konfirmation hvor vi lå ude på hende trampolin bagerst i haven og kiggede på stjerne. Vi holdt om hinanden, og lovede hinanden at det altid skulle være os to. Bedste venner for evigt, uanset hvad. Vi lå der og fortalte hinanden hvor meget vi holdte af hinanden, og at vi var så glade for vi havde hinanden når alle andre svigtede. Efter den aften, havde jeg aldrig troet det ville ende på den her måde. Selv den første gang jeg virkelig blev sur på dig, og vi ikke snakkede sammen i en uge, holdt du stadig fast i mig, og jeg troede det betød at det altid ville være sådan. Men så når der kommer en pige ind i billedet, er det ligesom om jeg kommer lidt i baggrunden. Jeg har sagt det til dig flere gange, og jeg har fundet mig idet. Men denne her gang blev det bare for meget. Vi havde jo allerede snakket om at det ikke gik så godt imellem os. Jeg ved ikke hvad der var sket, vi snakkede bare ikke helt så meget sammen mere.. så sov vi sammen en dag, og havde det sjovt sammen. Og efter den dag snakkede vi lige pludselig næsten ikke sammen. Så fik jeg endelig fat i dig en aften, og vi snakkede løs, og jeg følte at det hele nok skulle gå. Men så skulle du selvfølgelig dropper mig for at være sammen med en pige. Jeg blev så sur på dig, jeg følte mig virkelig tilsidesat. Et par dage efter prøvede jeg at kontakte dig, men jeg fik intet svar. Jeg har ikke hørt et ord fra dig siden. Du ignorere mig, og det driver mig til vanvid. der er gået lidt over to uger nu. Du er i udlandet, og jeg ved hverken hvornår du tog afsted eller hvornår du kommer hjem. Jeg aner ikke hvordan jeg skal få fat i dig, og jeg har bare sådan brug for at snakke med dig om det, og høre dig sige at du ikke vil gøre det igen, og det hele nok skal gå i orden. Jeg vil ikke miste dig, men du gør det virkelig svært for mig! Jeg er ikke sikker på det går meget længere. Jeg elsker dig virkelig højt, og det ved du også godt. Og jeg savner dig som en sindsyg. Men den drejning vores venskab har taget på det sidste.. Det går helt skævt for os synes jeg, og det er hårdt for mig. Jeg kunne tude over hvor meget jeg savner dig, og savner de gamle tider. Jeg ville gøre alt for at vi kunne få det tilbage igen, for at det ikke var endt sådan her. Men der er bare ikke noget at gøre. Jeg kan snart ikke klare det mere, og selvom det gør mere ondt på mig end noget andet at sige det her, så tror jeg bare snart vi er ved at være ved enden. Jeg håber vi finder ud af det når du kommer hjem, men jeg er bare bange for det nok ikke er sådan der bliver denne her gang. Uanset hvad der sker, så håber jeg bare på det bedste for dig. Jeg vil have at du skal vide, at jeg altid vil elske dig, lige meget hvad der sker. Du vil altid være den Bedsté ven jeg vil huske, fordi du er bedre end nogen anden.