Jeg er en person der tænker meget. Noget af det er på grund af min OCD, men generelt spekulere jeg meget over rigtig mange ting. Noget af det jeg tænker meget over engang imellem, er fortiden og fremtiden. Alt det der er sket, alt det man savner, og ikke kan vende tilbage til, og de ting man helst ville have været foruden. Alt det der kommer til at ske, og de nye ting i livet, der er så fremmede, og kan virke så farlige og usikre, at man helst bare vil blive i nuet, hvor man ved hvordan tingene forholder sig. Men tiden er en af de ting, vi mennesker ikke er herre over. Vi kan ikke stoppe den, spole frem, sætte den på pause, eller sætte den på replay. Den går sin gang som den altid har gjort, og det eneste vi kan gøre, er at prøve at få det bedste ud af den, inden den er gået. For en dag løber tiden ud for os alle, og det er ikke noget vi kan forhindre. Vi må lære at leve med det, og vi må acceptere, at tingene slutter en dag. Det nytter ikke noget at hænge fast i fantasier om, at der en eller anden dag vil være noget, der redder os fra tiden gang, og lader os finde smuthuller. For sådan hænger verden ikke sammen. Nogle gange tror jeg, at alle de film og bøger der bliver lavet, om overnaturlige kræfter, tidmaskiner, evigt liv og alle den slags ting, bliver lavet for at berolige os. Og dem der laver det, gør det for at berolige os selv. For selvom vi alle sammen godt ved, at det bare er fantasti, tror jeg der er noget i os alle sammen, der håber på at nogle af de ting finder sted i virkeligheden.
Jeg har selv meget svært ved at håndtere tanken om, at livet slutter en dag. Og det tror jeg, at jeg vil have i lang tid endnu. For jeg kan ikke rigtig vende mig til tanken, selvom folk siger, at man lærer at acceptere det. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde vil komme til at kunne acceptere, at mit liv skal slutte på noget tidspunkt. Det kan jeg virkelig ikke. Men sådan er det. Og det er der ikke noget jeg kan gøre ved. Det er der ingen der kan. Det er sådan det hele hænger sammen - i fortid, nutid og fremtid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar